onsdag den 7. december 2011

Snitning i træ til krybespil - Josef

Her er det færdige resultat af min mand til krybespillet, som 
skulle være Josef.

Arbejdsprocessen i billeder:

Jeg startede med et stykke brænde, som jeg begyndte
at hugge i med stemmejern i forskellige størrelser.

Mit hoved på Josef blev ved med at være alt for stort,
så jeg valgte at save toppen af hovedet af ham.
Desværre begyndte træet at flække, men det må man
tage med, når man arbejder i friskt træ og det
begynder og tørre  :-(  

Jeg prøvede lige at give ham tøj på for at se, hvordan han skulle se ud.
Øjne, øjenbryn, skæg, læber og næsebor blev først tegnet op med blyant og bagefter med tus.
Tussen fortrød jeg lidt, fordi det gav et mere kunstigt udtryk, da det andet var mere råt. Jeg havde 
en ide om at rigtigt skæg af hår ville få ham til at se mere ægte ud.
Så derfor måtte min kæreste lige en tur i frisørstolen...han blev korthåret...hi hi.
Men det var svære end jeg troede at lime håret på, så det kom til at se ægte ud.


Så fik jeg syet det rigtige tøj til ham. Det var svært at få det til at se rigtigt
ud, da han ikke har skuldre og arme. Men skulle jeg have gjort det om,
ville jeg nok have valgt at snitte resten af kroppen også. Det gjorde jeg ikke
fordi jeg var så optaget af, at det kun var hovedet og halsen der skulle være af træ,
havde ikke tænkt på, hvad resten af kroppen skulle bestå af.  

Men efter dette første forsøg med stemmejern, så er jeg da blevet tilfreds med resultatet. Men det er helt sikkert ikke sidste gang jeg skal lave figure, da jeg tænker at der er flere ting jeg kunne have gjort anderledes.








mandag den 3. oktober 2011

Redesign af nederdel

Her er mit redesign af
en gammel cowboynederdel.







Der er blevet kortet af længden,
syet lommer på og så har den
fået et bælte som matcher lommerne.












Her kan i se processen:









onsdag den 14. september 2011

2. Studieprodukt

2. Studieopgave (2.del)
FÆRDIGE RESULTAT

Jeg har fået udleveret en taburet, som jeg skal bearbejde, så den bliver personlig og får et unikt design, uden at det går ud over funktionaliteten. Designtrekanten består af tre vinkler; æstetik, funktion og kommunikation. Fokus skal ligge på kommunikationen og æstetikken.

Kommunikation:
Taburetten er meget upersonlig, og kedelig, den virker ikke særlig indbydende at sidde på.  Derfor vil jeg gerne have at min skammel både kommunikere en personlig stil, at man får lyst til sætte sig på den og at den kan indgå som et møbel i hjemmet.

Funktionen:
Taburetten som den er nu kan man sidde på evt. bruge den til at stå på, hvis der er noget oppe i skabene, som man ikke kan nå.  Siddefunktionen vil jeg bevare, men jeg kunne godt tænke mig at møblet kan bruges til andet end at sidde på, fordi hvor bruger man egentlig en skammel tænker jeg? Man sidder jo normalt ikke på en skammel i længere tid ad gangen, desto mindre der ikke er andre møbler til stede, vil jeg mene. Men en skammel kunne stå ude i entreen, så man kunne sætte sig ned og tage sko på. Det kunne også være inde i soveværelset, hvor man kan sidde og tage tøj på.

Ud fra disse tanker er jeg kommet frem til at skammelen skal have en skuffe og en lille bordplade. I entreen kan bordpladen evt. bruges til at have en lille blomst stående på eller at ligge nøgler og andet på, når man er på vej ud af døren. Skuffen kan man fx ligge nøglerne i, når man kommer hjem. Møblet bliver indrettet efter, hvad der ville være praktisk og pænt at have stående, så det får en funktion der er optimal. Ligeledes i soveværelset vil man også kunne anvende skammelen til natbord, hvor man i skuffen kan ligge sine smykker og evt. have et vækkeur på bordpladen.  

Æstetik:
Jeg har valgt at udforme skuffer og bordplade i træ, som resten af skammelen og derfor lagt vægt på det sløjdmæssige i denne opgave. Skuffe og bordplade vil blive lavet i krydsfiner og skammelen er i noget andet affaldstræ, derfor vælger jeg at male stolen hvid, så den får et ensformigt pænt look.  Men for at få et hyggeligt og personligt resultat er det her jeg har valgt at hækle en pude til skammelen, så farverne heri bliver prikken over i´et.

Designmæssige helhed:
Hele skammelen skal til sidst udtrykke en samlet helhed, hvor der er tænkt over møblets funktion, kommunikation og æstetik.

Her skal min skammel udtrykke et pænt og indbydende møbel, som man får lyst til at sidde på, men samtidig har en funktion med nogle detaljer (skuffe, bordplade, pude), som gør at den får flere funktioner og helheden gennemtænkt.

mandag den 28. februar 2011

torsdag den 24. februar 2011

HER ER KARL - Min filtbamse


Har arbejdet lidt med nålefilt og her er hvad der kom ud af det....smiler.

torsdag den 28. oktober 2010

Design proces med bogstavopgaven

Vores hold havde fået til opgave at lave et bogstav. Vi lagde ud med at lave forskellige små sedler hver især med ideer til hvad man kunne bruge bogstaver til. Ideerne gik ud på hvad man kunne bruge bogstaver til, hvordan bogstaverne skulle se ud og materialevalg. Dette gav mulighed for at blive inspireret af hinandens ideer.
Jeg havede en ide om hvordan man kunne lave nogle bogstaver som kunne anvendes i undervisningen fx dansk i de små klasser. Ideen gik ud på at sy bogstaver med velcro bagpå, så man kunne sætte bogstaverne op på evt. et tæppe hvor bogstaverne kunne sidde på. Vokalerne skulle derfor være røde og konsonanterne sorte. Der skulle selvfølgelig syes rigtig mange bogstaver hvis man skulle være i stand til at danne sætninger.

Min ide lagde jeg lidt til side da projektet var for stort og krævede alt for meget tid. Jeg konsentrerede mig derfor om at sy en enkelt bogstav. Først prøvede jeg at tage noget skumgummi og klippede ud som et L hvor jeg herefter ville sy stof rundt om. Min ide var jeg ville have et bogstav med kanter. Dette opgav jeg dog fordi jeg syntes ikke det blev pænt efter at være startet på det.

Bagefter lavede jeg et L igen hvor jeg klippede L`et ud af stof og syede dette sammen og fyldte det med ris. Resultatet blev skuffende, L´et var rundt, blødt og lidt slasket. Breden på bogstavet var hellere ikke lige foroven og forneden som jeg havde tegnet det.

Efter at have syet bogstavet har jeg fundet ud af at det faktisk slet ikke er så let som jeg troede. Hvis jeg skulle lave et bogstav igen vil jeg anvende en anden metode som min holdkammerat Michael har anvendt, da dette blev til et
pænt L med de kanter som jeg ønskede at fremstille oprindeligt.

søndag den 26. september 2010

Hvad er godt design ?

Det som jeg betragter som godt design er noget der både er funktionelt, flot og lækkert. Funktionaliteten betyder mere for mig mig, når jeg skal købe noget end designet. Men det er selvfølgelig fedest at få begge dele. Men  mine øjene vil helt sikkert først falde over designet og dernæst vil jeg tænke praktisk med hensyn til brugbarheden. Jeg tænker, hvor fedt er det at have et par helt vildt fede stiletter med 14 cm høje hæle hvis man ikke kan gå i dem? Men snakker vi om design der ikke har nogen funktion, men blot skal virke som en pyntegenstand, så ligger jeg vægt på unike ting, som er tænkt anderledes og med andre sjove materialer, som måske ikke er anvendt før.

En stol fra Louise Cambell som hedder Bless you, er hvad jeg kendetegner som godt design med en funktion. Dog har jeg ikke selv prøvet at sidde i den, så om den funktionelle side er god, kan jeg ikke sige noget om. Formen på stolen udgør et lommetørklæde. Bless you er lavet af et stort ark filt og 750 ark af galatine.

Se hendes stol her: Bless You - Louise Campbell